Take Cares pædagogiske tilgange/metode

Take Care består pt. at en opdelt børne- og ungegruppe på samme matrikel, hvor børnegruppen holder til på 1.sal og unge gruppen på stueetage, begge har eget aktivitetsrum. Der er en leder og en souschefer som tilhøre hhv. børne- og ungegruppe, som ligeledes har opdelt personalegruppe.

Take Cares pædagogiske udgangspunkt

Pædagogisk arbejder vi ud fra et anerkendende menneskesyn med fokus på at udvikle det enkelte barns ressourcer og potentialer gennem en relationel tilgang. Dermed vurderer og tilrettelægger vi den individuelle behandlingsplan ud fra en helhedsopfattelse med særligt fokus på forudsigelighed og struktur i barnets nærmiljø. Vi anser kontinuitet og løbende tilpassede udfordringer – og rammer - i anbringelsen, som særligt vigtigt for den enkelte i et udviklingsperspektiv og har derfor også hidtil opdelt os i hhv. en børne- og ungegruppe. Barnet indskrives som udgangspunkt i børnegruppen i alderen 11-14 år, og flytter senere videre til ungegruppen, som et naturligt tilpasset skift, hvor den unge i puberteten nu står overfor andre udfordringer og krav, fortsat individuelt tilpasset til den enkeltes udviklingsniveau. Fysisk er børne- og ungegruppe placeret på samme matrikel, men fungerer i praksis som to opdelte enheder dog er der er flere fælles bedrifter, såsom spisning og udearealer deles fortsat. På denne måde mener vi at kunne tilbyde den enkelte en tryg kontinuitet i anbringelsen, i kendte rammer og med kendte relationer, men som samtidig giver det nødvendige skub, som fordrer fortsat udvikling. Med samme personalegruppe, mener vi samtidig at kunne tilbyde den nødvendige teoretiske og erfaringsbaserede viden om den specifikke målgruppe i hhv. børne- og ungegruppe, samt den nære relation til barnet eller den unge, kombineret med tydelige fordele ved et tæt samarbejde på tværs af grupperne.

Plan 1: ”Børnegruppen”

Fysiske rammer:

Børnegruppen har fysisk placering på Bursøvej 4 og er en selvstændig enhed i den rustikke landejendoms 1.sal. Der findes 4 individuelle børneværelser indrettet personligt af det enkelte barn og dennes primærpædagog. Ligeledes findes der 2 toiletter/badrum, 1 fælles opholdstue/aktivitetsrum med playstation og bordtennis, et personalekontor, hvor personalet også overnatter. Derudover har børnegruppen adgang til et fælles multirum, som findes på matriklen, hvor musik, billedkunst mv. kan udforskes sammen med personalet. Udendørs er ejendommen omgivet af en stor fælles have med bålplads, stor legeplads med sansegynge, lege-/klatretårn, stor trampolin, fodboldmål, Haven indeholder ligeledes mange forskellige frugttræer og -buske, ligesom det grønne terræn med marker, skov og vand, lægger op til et naturligt brug og ophold i naturen.

I børnegruppen indskrives barnet i anbringelsesforløbet som udgangspunkt i alderen 11-14 år, da vi har størst og bedst erfaring med en positiv anbringelse og udvikling ved så tidlig indskrivning som muligt. Barnet har som regel en baggrund med tidligt omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser og evt. ADHD eller andre kendte eller ukendte psykiatriske lidelser.

Pædagogisk tilgang:

Tiden op til anbringelsen har oftest for barnet været præget af usikkerhed samt skift i såvel miljø som relationer, hvilket forværrer tilstanden for det allerede følelsesmæssigt skadede og/eller psykiatrisk diagnosticerede barn. Vi har derfor god erfaring med, at tiden i børnegruppen er karakteriseret af et særligt stort fokus på forudsigelighed, struktur, gentagelser og kendte kontinuerlige relationer i hverdagen.

Udgangspunktet for den pædagogiske tilgang til barnet i børnegruppen er altid et helhedsorienteret perspektiv på barnets baggrund, følelsesmæssige skader, anamnese, familieforhold og aktuelle sociale, faglige og relationelle kompetencer. Ud fra dette planlægges en behandlingsplan i et udviklingsperspektiv med såvel kort- som langsigtede mål for den enkelte. Værdierne, og dermed den synlige pædagogiske tilgang til barnet i børnegruppen, er præget af anerkendende relationer med fokus på livsglæde, tryghed, tolerance og succesoplevelser, som vi mener, er de elementære grundsten for at skabe en forudsigelig hverdag, hvor netop barnets følelse af tryghed og livsglæde skal danne grundlag for at udvikle barnets individuelle ressourcer og potentialer.

Hverdagen i praksis:

Barnet får ved indskrivningen tilknyttet en primærpædagog fra begyndelsen, som i udgangspunktet primært står for alle praktiske ting vedr. barnet, men som regel også udvikles til et særligt relationelt bånd mellem begge parter, der skaber platform for udvikling. Dog er personalegruppen tilknyttet børnegruppen lille, kendt og fast, således at naturlige relationer dannes uafhængigt af eventuelt primærforhold i det omfang, det er muligt for barnet at danne relationer.

Mandag til fredag er det altid de samme kendte voksne, som er omkring børnene på de samme dage og derfor også de samme voksne, som børnene oplever at skulle lave aftaler med. 1 voksen har det behandlingsmæssige ansvar for 2 børn i løbet af dagen.
Børnene vækkes på skoledage mellem kl. 7.00 og 7.30, hvor de gør sig klar til skole og spiser morgenmad fælles. Herefter er de på Take Cares interne skole. Efter skole kl. 14.00 er der fælles samling med eftermiddagsdrik og evt. frugt. Herefter er der forskellige aktiviteter, som børnene går til individuelt ude af huset, fx svømning, fodbold, motorcross, ungdomsklub etc. Derudover er der mulighed for at lege inde og ude og benytte de faciliteter, som Bursøvej råder over. Det er personalet, der står for at lave aftensmad til kl. 18.00, men børnene er altid velkomne til at deltage i dette. Børnegruppen spiser aftensmad sammen med ungegruppen at kunne skabe den relationelle interaktion, som aftenmåltidet lægger op til. Herefter kommer børnene i bad, smørrer madpakker og har mulighed for evt. at spille pc eller se tv inden der igen er fælles samling om aftendrik kl. 20.00 og sengetid kl. 21.30.

Skole:

Barnet starter altid ved indskrivning på Take Cares interne skole, som pt. er beliggende på samme matrikel.Dagen bærer præg af forudsigelig og struktur og med rummelighed og mulighed for at imødekomme det enkelte barns aktuelle behov. Skolens personale og personalet på opholdsstedet samarbejder tæt om det enkelte barn og der findes derfor også daglig overlevering fra lærer til pædagog efter endt skoledag. Det vurderes løbende om og evt. hvornår, det enkelte barn er klar til et andet skoletilbud. Dette vurderes udfra såvel faglige som sociale kompetencer og sker i samarbejde mellem både skole, opholdssted og PPR. Det er altid målet, at barnet kan komme videre til et mere normalt skoletilbud; evt. folkeskole, friskole eller anden specialskole med mulighed for øget udvikling for det enkelte barn. Pt. går et enkelt barn i børnegruppen på alm. Folkeskole, mens resten benytter vores interne skoletilbud.

Plan 2: ”Ungegruppen”

Fysiske rammer:

Ungegruppen har fysisk placering på Bursøvej 47 og er en enhed på landejendommens stuehus. Lokalerne er store og lyse og der findes i alt 4 individuelle ungeværelser med eget tv, der er personligt indrettet af den unge i samarbejde med primærpædagog. Derudover findes der et stort fælles køkken- og opholdsstueareal, 1 badrum/toilet, et stort fælles aktivitetsrum, på 1. sal er et personalekontor, hvor personalet også overnatter. I forbindelse med ungegruppens lokaler ligger opholdsstedets multirum, hvor ungegruppens beboere primært benytter dette til at spille/øve på musikinstrumenter og til at spille bordtennis. Blandt ungegruppens faciliteter er et poolbord i den fælles opholdsstue samt et stort førstesalsareal med computer-ø, fodboldbord og playstation-arrangement. Udearealerne er fælles med børnegruppen (se nærmere beskrivelse under ”Børnegruppen”, fysiske rammer).

Målgruppe:

Ungegruppens beboere er startet ved indskrivning i børnegruppen og har derfor i sagens natur de samme tidlige følelsesmæssige og/eller psykiatriske lidelser som ved anbringelsens påbegyndelse. Vi har dog erfaring for, at der ved pubertetens (eller præpubertetens) begyndelse, opstår en række anderledes forhold og problematikker for den tidligt skadede anbragte unge. Ungegruppens målgruppe er derfor defineret ved pubertetens start hos den enkelte unge, hvilket også betyder, at det ikke nødvendigvis handler om alder ved overflytning til ungegruppen, men i højere grad af udviklingsniveau og størst muligt udbytte af gruppetilhørsforhold. Dog er målgruppen her primært mellem 14 og 18 år.

Målgruppen her adskiller sig fra børnegruppen ved, at der i pubertetsårene ofte ses tegn på eventuel udvikling af psykiatriske lidelser, ligesom der også er et væsentligt større fokus på de kognitive, sociale og eksistentielle problematikker, som bliver synlige qua alder og identitetsudvikling.

Pædagogisk tilgang:

Udgangspunktet er ungegruppen er, at de unge skal kunne mærke skiftet ved øget ansvarlighed, større frihed, medansvar og medindflydelse, men også øgede krav i forhold til praktiske opgaver og selvforvaltning i eget liv. Det enkelte barns udviklingsniveau er altid rammesættende for netop mængden af krav og frihed og tilpasses selvsagt individuelt og løbende. Hvor der i børnegruppen har været et stort fokus på succesoplevelser i alle henseender, har vi i ungegruppen bevidst valgt, at de unge inden for rimelighedens grænser og i tilpasset form, i højere grad skal udfordres i relationelle, sociale og kognitive sammenhænge med risiko for at fejle mens der stadig er nogen, der griber og faciliterer refleksion over processen. Dette for at fordre udviklingen og livsmestringen hos den enkelte og ikke mindst selvbevidstheden, der i udgangspunktet ofte ikke stemmer overens med virkeligheden hos den unge. Pædagogisk har vi i langt højere grad en kognitiv tilgang til det behandlingsmæssige arbejde, da det oftest også er problematikker, der netop kræver kognitive ressourcer og refleksionsevne, som den unge oplever i denne tid.

Ligeledes skal den unge mærke, at det fulde ansvar for eget liv og mestring af dette venter rundt om hjørnet, og medindflydelsen på eget liv og beslutninger vægtes derfor højt i ungegruppen, da vi samtidig har erfaring for, at netop denne tilgang og dette samarbejde skaber motivation og bevidstgørelse hos den unge. Værdierne, der præger den pædagogiske tilgang til behandlingsarbejdet i ungegruppen, er derfor gennem en relationel og kognitiv tilgang at øge den unges livsmestringsstrategier i såvel sociale, relationelle, kognitive og praktiske ressourcer samt et øget fokus på skole- og uddannelsesliv, som vi i særlig grad tilskriver chancen for succes på førnævnte punkter og senere selvforvaltning efter endt anbringelse, samt ultimativt selvforsørgelseskompetence senere i livet. Ligeledes er der et øget kognitivt fokus på identitetsdannelse, familierelationer, livshistorie og eksistentielle problematikker og fysiologiske ændringer, da udviklingen i pubertetsårene netop udfordrer den unge på disse områder.

Udfordringer af praktisk karakter, som de ældste unge i ofte får hjælp og vejledning til:

  •  Anvendelse af NemID
  •  Skat
  •   Lovgivning
  •   Forsikring
  •   Bank
  •   Økonomistyring/budgetter
  •   Ansættelsesforhold, løn mv.
  •   Uddannelse/karrieremuligheder, herunder lektiehjælp
  •   Indkøb/kost/madlavning

Desuden vil der uundgåeligt forekomme problemstillinger af langt mere følelsesmæssig, social og relationel karakter, som qua den allerede kendte og skabte relation mellem de unge og de tilknyttede medarbejdere, vil kunne imødekommes i et udviklingsperspektiv med fokus på opbyggelse af social kapital og samtidig faciliterer refleksion hos den unge.

Hverdagen i praksis:

Den unge vækkes om morgenen – eller står selv op efter vækkeur – mellem kl. 6.00 og 7.00 alt efter mødetid og transport til skole, går i bad og gør sig klar til dagen. Den voksne på arbejde er primært til stede i køkkenet omkring morgenbordet, men en reel fælles morgenmad er ikke mulig, da de unge står op og tager af sted på forskellige tidspunkter. Nogle smørrer selv deres madpakker om morgenen, mens andre har anden madordning på deres pågældende skole.

De unge returnerer til opholdstedet på forskellige tidspunkter i løbet af eftermiddagen mellem kl. 14.00 og 16.00. Her har den unge én fast ugedag, hvor der skal gøres rent på eget værelse og vaskes tøj og den unge har ligeledes én fast ugedag, hvor denne står for madlavningen med hjælp fra en voksen alt efter behov. Derudover har den unge som udgangspunkt mindst én ugentlig aktivitet uden for huset, fx gymnastisk, fodbold, motorcross, fitness etc. Den unge opfordres også til at have et mindre krævende fritidsjob, for at skabe større bevidsthed om økonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet. Dog tilpasses dette også individuelt, da en større arbejdsindsats i forbindelse med skole og uddannelse som regel eskalerer i takt med alder ligesom det også er individuelt, hvad den enkelte unge kan håndtere i hverdagen.

Hvis en ung ikke har planlagte pligter i huset eller fritidsaktiviteter, er der en høj grad af frihed og mulighed for besøg af fx klassekammerater eller eget valg af aktivitet om eftermiddagen, fx computer eller tv, da vi også anser ”pausen” og den ikke-planlagte tid som udviklende og særlig nødvendig for den unge i denne alder, samtidig med at der skal være fokus på at den unge har mulighed for at opbygge sit sociale netværk og social kapital med jævnaldrene. Oftest kører den voksne til byen for at handle o.l., hvor en eller flere unge deltager om eftermiddagen. Den unge har i kraft af fx knallertkørekort og øget selvforvaltning i forbindelse med den offentlige transport også mulighed for at planlægge selvstændige aktiviteter uden for huset med personalets godkendelse.
 Vi spiser fælles aftensmad mellem kl. 18.00 og 19.00, hvor samtale og interaktion altid er i fokus under måltidet. Efter maden er den unge, der har lavet mad også ansvarlig for køkkenoprydning, men ellers er der igen et frirum til selvvalgte aktiviteter; dog igangsættes ofte en fællesaktivitet af den voksne, fx spil, løbetur, tur til stranden, fælles tv-dokumenter, etc. De unge kan i høj grad selv vælge disse til eller fra.

De unge går i seng – alt efter alder – mellem kl. 22.00 og senest 22.30. De har alle eget tv på værelset, som de har mulighed for at benytte indtil kl. 23.00.
 I tilknytning til ovenstående skal nævnes, at ungegruppen jævnligt arrangerer fx spisning ude eller en biograftur på en hverdagsaften, da vi anser den helt almindelige omgang med mennesker i sociale kontekster for særligt vigtig qua det øgede kognitive fokus på netop social formåen.

Skole:

De unge benytter oftest meget forskellige skoletilbud, når de når denne alder og er en del af ungegruppen. Dette fordi det selvfølgelig er meget individuelt, hvad der er mest udviklende for den enkelte. Pt. har vi fx tre i intern skole, én på anden specialskole, to på multicenter syd. Vi vægter som nævnt skole og uddannelse meget højt i ungegruppen, da vi ser det som en væsentlig faktor for den unges forestående livsmestringskompetence, at få denne i gang på rette hylde og at udnytte ethvert tilgængeligt potentiale for selvforvaltning og følelse af tilhør og glæde.

Plan 3: Udslusning til egen bolig

De beboere for hvem det anses muligt at udsluses til egen bolig, vil i løbet af perioden på trin 3 i samarbejde med pædagog og sagsbehandler planlægge dette videre forløb. Den fysiske placering afhænger i høj grad af uddannelsesvalg og -beliggenhed, ligesom også sociale relationer og netværk har afgørende indflydelse på dette. Tiden på trin 3 skal gerne fordre en kontinuerlig øget grad af selvforvaltning i livsmestringsopgaver således at den unge vil kunne klare sig selv helt eller delvist.

Det vil være muligt at tilkøbe en støttefunktion fra Opholdsstedet Take Care i form af en for den unge allerede kendt/tryg relation, som kan fungere som støtte-/kontaktperson i en periode efter udflytning til egen bolig.